Min mor arbejder som dansklærer, og hun fik den anden dag
leveret en novelle, som jeg synes er ret god. Den er skrevet efter, at klassen
havde været til en workshop i smykkefremstilling, og den handler om et land,
hvor ankelkæder betød alt i verden, og netop derfor var smykkefremstilling det
fineste erhverv.
”Hvis du en dag ikke har noget at lave og bare begynder at
gå og gå og gå og gå og gå vil du på et eller andet tidspunkt
støde Laskaland. Det er et land, som ligger dybt dybt inde i en skov og er
beskyttet af klipper. Netop derfor er dette land ikke blevet fordærvet af
den moderne verden endnu. Her er ingen elektricitet, ingen biler, ingen højhuse
og ingen kunstige farvestoffer i maden. Her lever der et folk, som i århundrede
har levet som de altid har gjort.
Det vigtigste erhverv, der findes i Laskaland er
smykkefremstilling. I Laskaland bestemmes alt nemlig af hvilke ankelkæder, du
har på. Ud fra dine ankelkæder kan de andre se, hvilken familie og hvilken
klasse, du tilhører. De kan aflæse, om du er arbejder eller om du er rig. Ved
fødslen bliver ankelkæderne smedet om babyens ben, og i takt med at de bliver
større klippes de af og smedes længere. Det er derfor vigtigt, at man når hen
til en af de i byen, der kender til smykkefremstilling, før benene bliver for
tykke, ellers kan man ikke få ankelkæderne af igen.
Det er ikke hvem som helst, der kan få lov til at lære
smykkefremstillingens ædle kunst. Det er nemlig en utrolig magt man har, når
man udfører smykkefremstilling, og man skal derfor være gjort af et helt
særligt og ærligt stof. Smykkefremstillings-guru’er vælger udvalgte børn til
smykkefremstillings-læren, hvor de vil lære at producere ankelkæder, en gang
om året ved en stor ceremoni. Det er ikke altid fedt at være en af dem, der
bliver udvalgt til at lære smykkefremstilling, da der altid er mange, der gerne
vil bestikke dem til at fremstille rigmands-ankelkæder eller andre
former for falske ankelkæder til dem.
Heiko havde aldrig troet, at han skulle blive en af de unge,
der skulle blive udvalgt til at være smykkefremstillings-lærling. Han havde
tænkt sig, at han skulle blive bonde ligesom sin far. Ja, faktisk havde han
aldrig overvejet at blive smykkefremstillings-lærling. Men hvis der var en, der
skulle blive mere overrasket over Heiko’s udvælgelse som smykkefremstillings-lærling,
så var Triato. Triato kom fra en lang række af smykkefremstillings-guruer, og
det var forventet af alle, at Triato ville blive udvalgt. På dagen kom det derfor for at chok for
alle, da Heiko’s navn blev råbt op i stedet for Triatos. Der gik et sus gennem forsamlingen.
Heiko’s mor græd af glæde, Heiko stirrede frem for sig med åben mund og Triatos
øjne lynede.
Den eneste, der ikke blev overrasket var den lille Hippafu
med sorte fødder, som sad oppe på en af byens høje bygninger. Om sine fødder
havde han en af de tynde sorte ankelkæder . Denne form for ankelkæder betød ”hjemløs,
forældreløs og fattig”, og det var netop hvad Hippafu var. Hvad ankelkæden ikke
vidste var, at han også var Laskalands bedste tyv. Og så var han i øvrigt
blevet gode venner med Heiko, som havde forbarmet sig over ham et par uger før, da Heiko havde fundet ham i marken. Heiko havde givet ham mad og ladt ham
sove i hans seng, uden at Heikos forældre opdagede det.
Hippafu gik ikke i skole og kunne derfor på ingen måde komme
i betragtning som smykkefremstillings-lærling - det kunne ingen med hans
ankelkæder - men det kunne Heiko til gengæld. Og netop derfor havde Hippafu
risikeret sit liv for at bytte om på navnene aftenen før den store
udvælgelsesceremoni på landsbypladsen. Og det havde virket. Heiko var blevet
valgt! Nu kunne Hippafu’s store drøm gå i opfyldelse – han havde nemlig store
planer for landet og ikke mindst ankelkæderne.”
Længere går historien om ankelkæderne desværre ikke, for eleven
har stadig ikke afleveret kapitel
to, men er det ikke en sjov idé med ankelkæder? Jeg forstår slet ikke, at der
er nogen, der kan komme på at ankelkæder skulle være en slags ID, men det giver
da grobund for et meget godt eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar