Når man ser på det, er der faktisk rigtig mange gode grunde til at blive advokat, og det gælder især i disse år, hvor arbejdsløsheden er høj. Det er nemlig stort set altid til at få et job som uddannet advokat, fordi der er så mange forskellige arbejdspladser, hvor der er brug for en advokat. Derudover tjener advokater som regel en ret god løn, og hvis det ikke lokker, ja så ved jeg ærligt talt ikke, hvad der ellers skulle få mig til at studere igen. Jeg ønsker ikke nødvendigvis at blive rig, men jeg vil gerne have så mange penge, at jeg ikke skal tænke for meget over, hvad jeg bruger dem på. Alt med måde – selvfølgelig – men jeg ønsker ikke, at mine børn skal leve af pasta og ketchup hver eneste dag.
En anden klar fordel ved at læse til advokat er, at man ikke skal have et urealistisk højt gennemsnit fra sin ungdomsuddannelse for at komme ind på studiet, og det er lidt det, der har været mit problem i forhold til nogle andre uddannelser. Mit gennemsnit er nemlig ikke ligefrem noget at råbe hurra for, så måske er jurastudiet den eneste måde for mig at få et stabilt arbejde og en god løn med mit gennemsnit.
Drømmer jeg så om at blive advokat? Tjo det må tiden vise, men det er bestemt en mulighed.
![]() |
Kan I forestille jer mig sidde og sige "ro i salen!" og slå med hammeren? |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar