tirsdag den 16. oktober 2012

Maling af hjemmet er en større kunst-art!



At vælge den maling, man skal købe, når man skal male de rum, man tilbringer mest tid i, er en utrolig svær opgave, fordi der er så mange valgmuligheder og varianter af samme farve. Mig og min mand skal til at dække væggene i vores køkken og stue med ny maling - de er ikke blevet malet siden sidste århundrede, så de trænger - og vi har valgt nogle farver, som er lidt mere friske end standard hvid.

Vi har gjort, som mange andre har gjort det; taget en dynge farveprøver med hjem og fundet frem til nogle forskellige farver, vi kunne være interesseret i. Nu er vi så kommet til der, hvor man får en 3-4-5 prøver på maling med hjem og smider på sin væg for at se, hvordan det opfører sig på en større flade. Det de fleste ofte glemmer, er at en farveprøve bliver mørkere, når malingen kommer på en større flade - derfor er det en god idé at vælge en tone svagere, end man originalt havde valgt for at sikre sig, at det ikke bliver for mørkt. 

At vælge den rette maling er en kunst, også hvis man ser bort fra farvevalg, fordi der også er glans og kvaliteten af malingen, man skal tage stilling til. Der er selvfølgelig nogle tommelfingerregler, som er nemme at huske mht. glans, men man skal selvfølgelig være klar over hvad disse er: Når det kommer til glans, så kommer det an på hvilke rum malingen skal bruges i. Hvis det er i et vådrum, skal man bruge en høj glans for at beskytte væggene. Almene rum kan nøjes med en glans på omkring 10 og lofter har ikke brug for mere end 7 i glans. Kvaliteten af malingen skal blot vælges ud fra en kombination af budget og hvor lang tid, du regner med, at det skal holde - Hvis man maler ofte, så behøves man ikke den dyreste maling.

Den sidste erfaring, vi har gjort os, er at der er meget andet der bør købes, for at man kan gøre jonglering af maling nemmere, sjovere og ofte mere effektivt. Der findes rigtig mange finurlige hjælpemidler, men vi nøjes dog med de vigtigste: Malertape, dækpapir/-plastik samt specielle pensler, der gør det nemmere at male eks. linjen ved loftet. Man kan dog spare nogle penge på at bruge gamle aviser, men man skal være påpasselige med dem, fordi det ikke er et sammenhængende stykke dækning, men mange små.

Held og lykke med valg af maling. Vi håber, at andre får det lidt nemmere med at angribe male-projekter, end vi havde det. Det var derfor vi valgte at skrive dette indlæg - for at dele vores erfaringer og hjælpe andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar