onsdag den 30. maj 2012
Rygestop er svært, fordi abstinenser gør det svært at tænke logisk
Jeg vil nu forsøge at sætte mig ind i, hvorfor det kan være så svært at stoppe med at ryge. Jeg må jo nok indrømme, at det er noget, jeg har meget svært ved. Som ikke-ryger har jeg aldrig oplevet nikotinens kraft, så det er jo i princippet nemt nok for mig at kræve et rygestop, men nu vil jeg se, om jeg kan sætte mig ind i, hvorfor man ryger og ikke holder op.
Selv drikker jeg en del te. Det kan ikke helt sammenlignes, men jeg ville da umiddelbart være ked ved tanken om at aldrig nogensinde drikke te. Og te er ikke engang tilsat et stof, som medfører afhængighed. Dog vil jeg mene, at det ville blive meget nemt for mig at sætte koppen fra mig, hvis nogen fortalte mig, at jeg forkortede mit liv for hver kop te, jeg drak. Derfor kan det nok slet ikke sammenlignes, fordi rygere konstant får at vide, at smøgen leder til en tidligere død, og alligevel er det svært at kvitte smøgerne.
Jeg har hørt rygere, som har forsøgt rygestop, fortælle om det hæslige humør, de pludselig befinder sig i efter rygestoppet. Det kan være helt ulideligt og meget overvældende. Så overvældende at man ikke kan tænke logisk mere. Rygestoppet medfører en hel del abstinenser, men det medfører også markant bedre helbred. Allerede efter 1 døgn uden røg er chancen for blodpropper formindsket. Du vil opleve bedre evne til at trække vejret, når bronkierne og lungerne har sundet sig, og du vil få bedre lugte- og smagssans efter rygestoppet.
Desværre er der mange, der ikke når dertil. Rygestoppet er for svært, for det rører rygeren følelsesmæssigt, og det er derfor værd at overveje en nemmere løsning. Den løsning kunne for eksempel være e cigaretter. Du kan læse meget mere om E cigaretter her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar