tirsdag den 3. april 2012

En lang og doven vinter giver ømme muskler i foråret

Foråret er på vej og jeg har fundet cyklen frem, så jeg igen kan komme i form til sommeren. Problemet er dog, at når man har ligget stille på sofaen næsten hele vinteren, så kan det godt være hårdt for kroppen at komme i gang igen, hvilket også har resulteret i en del ømme muskler.

For mange er det at cykle en hverdags fornøjelse, hvilket det også bliver for mig i løbet af foråret og sommeren, men hvert år når jeg starter på, skal min dovne krop lige i gang igen. Heldigvis var jeg forberedt på, at de ømme muskler ville opstå, så i år har jeg taget mine forholdsregler. Jeg startede ud med kun at cykle hver anden dag, så kommen havde mulighed for at komme sig, og samtidig har jeg booket nogle timer hos er fysioterapeut på arbejdet – det er det rene luksus, at vi har mulighed for at komme til massage i løbet af en dag, så vores ømme muskler kan blive behandlet.

Det er klart, at der er mange der bruger timerne hos fysioterapeuten til behandling for computerskader, men i mit tilfælde er det kun for at få hjælp med de ømme muskler. Fysioterapeuten mener, at jeg må være meget doven i løbet af en vinter, når min krop strikker så meget imod med ømme muskler i starten af cykelsæsonen. Og ja doven er nok det rette ord, for selvom jeg godt kan lide at dyrke sport og motionere, så er det sjældent jeg finder tid til det i løbet af vinteren.

Når man arbejder fuldtid og har to børn, så kan det være svært også at finde tid til at gå til fitness eller lignende. Så indtil videre må jeg leve med ømme muskler, når foråret kommer, hvilket også er til at overskue, når jeg nu kan komme til massage hos fysioterapeuten på arbejdet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar