Jeg har i størstedelen af mit liv ikke rigtig tænkt over hvad jeg spiste, og hvor meget at jeg spiste af hvad, men så var jeg så heldig at jeg fik fiskeolie af min mor da hun vist havde luret at jeg nok ikke fik nok fisk.
Jeg kan mærke at jeg siden jeg begyndte at spise fiskeolie dagligt har haft langt nemmere ved at koncentrere mig, især på mit arbejde hvor der tit er mange ting som gør at jeg mister fokus.
Det er nu så rart at ens mor stadigvæk holder øje med en, selvom man for længst er flyttet hjemmefra. Det var ellers noget jeg i starten fandt meget irriterende da jeg var fløjet fra reden. Men jeg indså hurtigt at hun ikke gør det for at irritere.
Derfor har jeg også besluttet at give min mor en ekstra god julegave da det vist er på tide at jeg giver lidt tilbage. Det med fiskeolie er nemlig kun en dråbe i havet af alle de ting jeg har fået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar